Maks. hastighed: 18 knob
Eksklusiv og rummelig Scandinavian Cruiser Eagle 64
Ombord på denne imponerende 64 fods Scandinavian Cruiser Eagle findes en yacht i særklasse, skabt til både komfort og stil.
Med sin klassiske silhuet og elegante teakbelægning på dæk kombinerer yachten skandinavisk håndværk med moderne luksus. Her får du ikke blot en yacht, men et flydende hjem med oceaner af plads, hvor du kan dele livets bedste øjeblikke med familie og venner. Den nuværende ejer har haft yachten i 27 år.
Udeområder med plads til at nyde sejlads og hyggelige stunder
Cockpittet er stort og indbydende, hvilket gør det til et naturligt samlingspunkt med masser af siddeplads og god mulighed for at dække op til lange middage under åben himmel. Den direkte adgang til badeplatform giver ekstra flader til afslapning og sociale stunder, mens de brede dæk og rummelige udeområder indbyder til ubesværet bevægelse og solbadning i luksuriøse omgivelser. Desuden findes foran cockpit et hæve/sænke-bord, som kan sænkes til at være plan med dæk. Dette giver rig mulighed for opbevaring af eventuel dinghy under længere sejladser.
Rummelige og praktiske områder under dæk
Under dæk fortsætter følelsen af generøs plads og sofistikeret indretning. Den åbne salon byder på lækre materialer og harmoniske linjer med lysindfald, der skaber en rummelig atmosfære. Salonen er blevet delvist renoveret i 2004 og fremstår her i flotte materialer. Pantryet er yderst veludstyret og smart placeret, så man let kan være en del af selskabet, selv når der tilberedes mad. Indretningen rummer flere komfortable kahytter med god skabsplads, hver med sit eget stilfulde præg og masser af rum til opbevaring og privatliv. Yachten har sovekapacitet til op til 16 personer.I 2004 er gennemført en større renovering. Heraf er dele af båden renoveret, hvorunder andre dele er funktionelle, men fortsat trænger til større renovering. I båden forefindes en forkahyt, der fremstår ikke-apteret. Dette skaber en unik mulighed for, at en ny ejer kan bygge værksted, sauna, køjer, opbevaringsrum m.m.
Supplerende information og teknisk overblik
Der foreligger originale tegninger af båden samt dokumentation fra seneste optagning i december 2025. Skroget blev i 2018 epoxybehandlet (4 lag bund / 2 lag sider). Ved seneste optagning er bunden bundmalet. Roret er efterfølgende foto malet og i velfungerende stand.
Det skal bemærkes, at bådens nuværende indretning afviger fra de oprindelige tegninger. Blandt andet er der ikke toilet i forskibet, og forkahytten er pt. ikke færdigindrettet. Midtskibskahytten ligger i direkte forbindelse med opholdsområdet, som i dag er indrettet med stole fremfor den oprindeligt tegnede sofa. Pantryområdet er mindre end angivet på tegningerne, da der er ikke trappe ved pantryet. Derudover er toilettet agter om styrbord separat fra kahytten og større end oprindeligt skitseret.
Stand og forventningsafstemning
Motoren er udskiftet i 1997 og har ca. 2.300 timer, hvilket afspejler begrænset brug, da båden primært har været sejlet frem for motordrevet. Motor og gearkasse blev udskiftet samtidigt og har siden fungeret uden væsentlige fejl. Vedligeholdelse er løbende udført, senest med olieskift og filterskift i november 2025.
Generatoren er i funktionel stand og vedligeholdt af ejer, men specifikationer som fabrikat og driftstimer foreligger ikke. Ankergrejet er af god kvalitet, og elspillet er installeret i 2023. Det skal bemærkes, at sejlene er funktionsdygtige, men må forventes udskiftet inden for de kommende år.
Båden fremstår funktionel og velsejlende i sin nuværende stand. Der kan dog ikke udarbejdes en fuldstændig liste over eventuelle forbedringer, da dette i høj grad afhænger af den kommende ejers ønsker og ambitionsniveau.
Den nuværende pris afspejler både bådens stand og det potentiale, den tilbyder, og er derfor sat attraktivt i forhold til markedet.
En yacht til langturssejlads
Yachten er ideel til længere ophold ombord og designet med henblik på både komfort og funktionalitet. Yachten er ideel til langturssejlads og har bl.a. krydset Atlanterhavet flere gange. Yachten har desuden fået mast og rigning udskiftet i 2012 samt bom i 2007. Ombord på denne Scandinavian Cruiser Eagle 64 er der plads til, at mange kan nyde livet til søs – uanset om det er sejlads i højt tempo eller afslappede dage for anker i en stille bugt.
Scandinavian Cruiser Eagle 64 er til sejleren, der ikke vil nøjes, men ønsker plads og har mod på at skabe sit eget præg på yachten. Kontakt Envy Yachting for at opleve de unikke muligheder for denne yacht med egne øjne.
Bemærk: Envy Yachting indestår ikke for eventuelle fejl i beskrivelse og specifikation. Oplysninger herom er modtaget i god tro fra bådens ejer. Der tages ligeledes forbehold for trykfejl.